Antigen, stof, der specifikt kan stimulere kroppens immunsystem: B-lymfocytterne til dannelse af antistoffer og T-lymfocytterne til cellulære immunreaktioner (se lymfocytter), i begge tilfælde rettet mod antigenet. Som hovedregel er antigener stoffer, der normalt ikke findes i kroppen; mod dennes egne bestanddele er immunreaktionen ophævet eller stramt nedreguleret. Hvis denne regulering svigter, kan det medføre sygdom (se autoimmunitet).

Faktaboks

Etymologi
Ordet antigen kommer af græsk anti- og -gen 'som frembringer'.

Et stof skal være af en vis molekylestørrelse for at kunne stimulere immunsystemet, og proteiner er de mest effektive. Der kan dog også produceres antistoffer mod mindre molekyler under forudsætning af, at de er koblet til store bærermolekyler; sådanne inkomplette antigener kaldes haptener.

Ved epitop forstås den del af et antigenmolekyle, der som nøgle i lås passer til antigenbindende receptorer på bestemte lymfocytter og på bestemte antistoffer; ved en sådan binding sættes et immunrespons i gang. På store proteinmolekyler er forskellige epitoper spredt over overfladen.

Det er af stor praktisk interesse at kende antigeners opbygning og egenskaber. Denne viden har betydning for brugen af vaccination som forebyggelse af infektionssygdomme samt for behandlingen af allergi, idet man på rationel måde kan stimulere immunsystemet med antigener (immunisering). Se også immunologi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig