Krønike, historisk fremstilling, der er kronologisk opbygget, og hvori begivenhederne i reglen fortælles efter angivelse af det år eller den konges regeringstid, hvori de finder sted.

Faktaboks

Etymologi
Ordet krønike kommer af middelnedertysk krönike, samme opr. som kronik.

Beretningen kan være alt fra en lille notits til længere fremstillinger af det bestemte års begivenheder, og krøniken kan være nøje knyttet til en mindre lokalitets historie i en bestemt periode eller brede sig over lang tid og store områder. Krønikerne står således i et nært slægtskabsforhold til annales, årbøger, og ofte vil alene titlen afgøre, hvortil værket skal henregnes (se annaler).

Krøniker kendes fra de fleste kulturkredse. I europæisk sammenhæng fik især den kristne Verdenskrønike nedskrevet på græsk stor betydning. Den knyttes til Eusebs navn; han synkroniserede Bibelens beretninger og tidsregning med den hedenske antikke verdens historie og kronologiske systemer fra Abrahams fødsel til sin egen tid (325). Hieronymus oversatte Verdenskrøniken til latin og videreførte den til 378. I hans version blev den normdannende både for middelalderens kristne historieforståelse og for krønikeformen.

Se også Den Angelsaksiske Krønike, Roskildekrøniken og Skibbykrøniken.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig