Faktaboks

Euseb

Euseb af Caesarea, Eusebios, Eusebius Caesariensis

Født
260
Død
340
Levetid - kommentar
Årstallene er usikre

Euseb af Caesarea var en græsk teolog, historiker og biskop i Caesarea i Palæstina, hvor han formentlig var født. Som teolog og forfatter er Euseb bedst kendt for sine kirkehistoriske værker.

Eusebs lærer, Pamfilos, indførte ham i Origenes' teologi, der kom til at præge Euseb resten af livet. I modsætning til sin lærer overlevede han kristenforfølgelsen i begyndelsen af 300-tallet, og i 313 blev han biskop af Caesarea. Senere blev han inddraget i de trinitariske stridigheder, der opstod som følge af uenigheder mellem Arius og biskop Alexander af Alexandria. Han underskrev den nikænske trosbekendelse i år 325, om end han var betænkelig, måske på grund af sit tilhørsforhold til Origenes' teologi.

Euseb er mest kendt for sine historiske arbejder, blandt andet en Verdenskrønike, der i Hieronymus' latinske oversættelse fik stor betydning for middelalderens opfattelse af antikkens kronologi. En Kirkehistorie i ti bøger blev normgivende for opfattelsen af denne genre. I det biografiske værk Konstantins liv fra 335 hylder Euseb kejser Konstantin den 1. som den første kristne hersker i anledning af hans 30-års-regeringsjubilæum.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig