Skibbykrøniken er et ufuldendt manuskript på latin, egenhændigt skrevet af den reformkatolske teolog og historiker Poul Helgesen. Der er ikke tale om en krønike i sædvanlig forstand; nogle lånte årbogsnotitser vedrørende middelalderen følges af en udførlig, kritisk skildring af de politiske begivenheder i Danmark i forfatterens samtid, dvs. fra 1500-tallets begyndelse til 1534. Med sin stærke tendens er værket, der oversattes til dansk 1890-1891, en vigtig kilde til det taktisk-politiske spil mellem den katolske kirke, kongen og den lutherske bevægelse.
Manuskriptet blev fundet i 1650 i Skibby Kirkes murværk og navngivet herefter; det er uvist, hvornår og hvorfor det er blevet skjult.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.