koppevaccination

Artikelstart

Koppevaccination er vaccination mod sygdommen kopper (variola). I oldtidens Kina anvendtes en form for vaccination (variolation). Ved denne blev koppeblæreindhold fra patienter med kopper anbragt i sår på huden hos raske børn, hvorved et mildere sygdomsforløb kunne opnås. Metoden blev kendt i Europa i 1700-tallet og blev første gang anvendt i Danmark i 1754.

Vaccination i nutidig forstand slog først rigtig an, da den britiske læge Edward Jenner i 1798 publicerede sine epokegørende vaccinationsforsøg: Han havde bemærket, at malkepiger under malkningen af køer med sygdommen kokopper (variola vacciniae af latin vacca 'ko') ofte fik kokopper på hånden uden at blive syge, og at de derefter ikke kunne smittes med kopper. Han indpodede derfor mennesker med sårsekret fra kokopper og udsatte dem derefter for smitte med kopper, uden at forsøgspersonerne dog blev syge.

Da fremstilling af vaccinen var let og billig, gik metoden sin sejrsgang over hele kloden. Vaccinationerne var nemme at gennemføre i store befolkningsgrupper, og der var få komplikationer. I Danmark blev koppevaccination lovbefalet i 1810. Ordningen blev ophævet i 1976, og året efter ophørte koppevaccination i Danmark.

Ved en verdensomspændende vaccinationskampagne i årene 1966 til 1977 ledet af WHO blev sygdommen inddæmmet og i 1980 blev kopper erklæret udryddet.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig