Konkurrence (økologi), Konkurrence i naturen opstår, når to eller flere individer, fx planter eller dyr, efterstræber samme resurse, der findes i begrænset mængde, fx lys eller føde. De kan også konkurrere om bl.a. territorium, mage eller redested.

I naturen kan der være et betydeligt misforhold mellem udbud og efterspørgsel. Resultatet af den deraf følgende konkurrence kan være dårligere overlevelse, nedsat formering, reduceret vækst, lemlæstelse eller ændringer i fødebiologi, aktivitetsmønstre eller udbredelsesområde. I mange tilfælde har de konkurrerende parter alle en chance for at tilkæmpe sig en større eller mindre andel af en resurse, i andre er udfaldet et alt eller intet, fx når hulrugende fugle rivaliserer om et begrænset antal redehuller.

Konkurrence mellem individer af samme art kaldes intraspecifik konkurrence og mellem individer af forskellige arter interspecifik konkurrence.

Intraspecifik konkurrence

Individer af samme art efterstræber de samme resurser og stiller de samme kvalitetskrav. Jo mere individer ligner hinanden, desto hårdere bliver konkurrencen. Den intraspecifikke konkurrence kan fx kraftigt påvirke en bestands vækstrate.

Når en artsbestand i en laboratoriekultur vokser, skaber det stigende individtal øget efterspørgsel efter en række livsfornødenheder. Hvis udbuddet ikke øges, skærpes konkurrencen, og dens følgevirkninger stiger i takt med, at individtætheden øges — konkurrencen er tæthedsafhængig. En kurve over bestandstilvæksten pr. tidsenhed vil flade ud og få et vandret forløb; resurserne kan ikke længere tilfredsstille efterspørgslen, og dermed er loftet for bestandens størrelse under de givne omstændigheder, bæreevnen, nået. Foruden at skabe resurseknaphed vil den øgede bestandstæthed mindske den fysiske afstand mellem individerne. Trængslen kan påvirke adfærd og trivsel og fx udløse livsfarlige aggressioner.

Også i naturen vil et misforhold mellem udbud af fx føde og en arts bestandstæthed kunne udløse intraspecifik konkurrence, men her er det vanskeligere at dokumentere effekten på bestandens vækstrate.

Interspecifik konkurrence

Laboratorieforsøg med encellede dyr, melbiller og andre organismer har vist, at interspecifik konkurrence kan optræde under simple eksperimentelle betingelser. Det klassiske eksempel er G.F. Gauses laboratorieeksperimenter (1934) med infusionsdyr. Når to arter af tøffeldyr (Paramecium) blev holdt i kultur hver for sig, voksede begge bestande, indtil miljøet i forsøgskulturerne ikke kunne bære flere individer. Derefter holdt de to bestande sig på et stabilt niveau. Når begge arter blev anbragt i samme kultur, blev den ene art, altid den samme, udkonkurreret. De to arter har på væsentlige punkter samme levevis, samme økologiske niche, fx er de begge bakterieædere, der søger føde øverst i kulturen. Af forsøget kan udledes, at to arter med næsten samme økologiske niche ikke kan sameksistere, men den ene art bliver udkonkurreret (Gauses princip).

Laboratorieforsøg med melbillearter har vist, at udfaldet af den interspecifikke konkurrence kan afhænge af faktorer som temperatur, fugtighed og adgang til skjulesteder. Selv under kontrollerede laboratoriebetingelser er interspecifik konkurrence et kompliceret fænomen. Analyse af konkurrence i naturen er langt vanskeligere. Flere arter kan konkurrere om samme resurse, miljøfaktorerne er mere omskiftelige og komplekse, og konkurrenceforholdene kan derfor ændre sig over tid.

Konkurrencen om utilstrækkelige resurser i naturen er et centralt element i de levende organismers liv og af vital betydning for arternes bestandsdynamik, udbredelse og overlevelse. Utallige tilpasninger i organismernes bygning og levevis tjener til at øge individernes konkurrenceevne og dermed deres muligheder for at forplante sig og viderebringe generne til afkommet.

Læs mere om konkurrence.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig