bæreevne (artsgrænse)

Bæreevne, økologisk bæreevne, økologisk bærekapacitet, den øvre grænse for, hvor mange individer af en bestemt art der kan leve i et givet område, fx i en skov eller i et vandløb. Antallet afhænger først og fremmest af den plads og den mængde føde, der er til rådighed.

Solsortehannen fortæller med sin forårssang fra tagryggene, at den har ejendomsretten til et bestemt område af parcelhuskvarteret. Her har den etableret sit territorium, og her kan den bygge rede og skaffe føde nok til at sætte et kuld unger i verden. Den forsvarer sit territorium og jager andre hanner bort. Solsortene kan kun oprette et begrænset antal territorier i parcelhusområdet, og antallet af solsorte svarer til antallet af territorier. Dermed er områdets bæreevne for solsorte fastlagt. Det gælder dog kun, indtil levebetingelserne i området ændres. Når vi anlægger nye parcelhuse, hvor der før var åbne marker, forandrer vi også områdets bæreevne for de forskellige arter: Den bliver mindre for agerhøns, men til gengæld større for solsorte og mejser.

I en skov ved Kalø på Djursland skød man i 1950 alle rådyrene og erstattede dem med nye. 15 år senere indledtes årlige undersøgelser. Rådyrene blev indfanget og mærket, så man kunne kende de enkelte dyr og følge deres bevægelser. Man noterede også nye rådyr, som kom ind i området, og de dyr, der forsvandt. Det viste sig, at der var omtrent det samme antal dyr år efter år — og i øvrigt næsten det samme antal, som man oprindelig nedskød. Der blev ganske vist født flere dyr, end der døde, og der kom nye udefra. Men lige så mange vandrede ud af skoven. Ligesom solsorten kræver råbukken et territorium af en bestemt udstrækning og jager andre bukke bort. De unge bukke må forlade området eller forsøge at indtage de gamle råbukkes territorier.

Det er ikke alle dyrearter, der etablerer territorier og på denne måde sikrer, at de ikke overskrider områdets bæreevne. I det nordlige Skandinavien er der med 3-4 års intervaller et usædvanlig stort antal lemminger. I disse "lemminge-år" æder lemmingerne så meget af plantevæksten, at de til sidst dør af mangel på føde. Bestanden er derfor ikke stabil, men svinger fra år til år. Nogle år er antallet højere end bæreevnen, andre år lavere.

I naturlige økosystemer er det sjældent, at antallet af planteædende dyr svinger så meget som bestanden af lemminger. Her er rovdyr, parasitter og sygdomsvoldere med til at holde bestandene nede. Bæreevnen bestemmes således af den enkelte arts levebetingelser i et givet område, bl.a. plads og føde, frugtbarhed og dødelighed samt fjender. Kendskabet til disse sammenhænge bruges bl.a. til at beregne bæreevnen for de dyrearter, vi efterstræber ved jagt og fiskeri. Biologer kan beregne, hvordan bestandene af forskellige fisk i havet udvikler sig, og de forudsiger, hvor store fangster der kan tages. Hvert land, der deltager i fiskeriet i et givet område, tildeles en bestemt kvote af det samlede fiskeri.

I dag er det muligt at producere føde til mange flere mennesker end dengang, da vi alene skaffede føden ved at jage, fiske og indsamle planter. Vi kan dyrke afgrøder og holde husdyr. Desuden har vi taget teknikken til hjælp, både til at skaffe mere føde og til at begrænse sygdomme. Derved har vi forøget Jordens bæreevne for mennesket. Men vi har ikke et tilnærmelsesvis fuldstændigt overblik over de virkninger, dette har for de øvrige organismer på vor klode. Dette spørgsmål er helt centralt, når vi ønsker at sikre en bæredygtig udvikling på Jorden.