Kommunevåben, symbol, som en kommune i skjoldform anvender som visuelt kendemærke. Allerede i middelalderen begyndte de danske købstæder i lighed med kongemagten, gejstligheden og adelen at anvende segl, som fungerede som gyldighedstegn på dokumenter o.l. Se også heraldik.
De ældste danske købstadssegl, nemlig Varde, Viborg, Roskilde, København, Næstved, Tønder og Ribe, kan dateres til midten af 1200-t. Skikken bredte sig i de følgende århundreder til næsten alle de gamle købstæder, og den nutidige mangfoldige anvendelse af kommunevåbenet som udsmykning på tryksager, annoncer og skilte samt som mærkning af kommunal ejendom har især efter 2. Verdenskrig medført, at langt de fleste af landets kommuner fik våben. Samtlige af de tidligere 13 amter havde eget våben.
Kommunevåbenernes billedmotiver kan være inspireret af symboler af topografisk, religiøs, historisk, erhvervsmæssig og heraldisk art, hvortil kommer de såkaldte talende våbener som fx Sakskøbings to uldsakse og Svanekes svane. For gengivelse af de enkelte kommunevåbener, se den pågældende kommuneartikel.
Som et særpræget og vellykket eksempel på at skabe ny kommunal heraldik kan nævnes den serie af våbener for alle Grønlands tidligere 18 kommuner, der i slutningen af 1960'erne blev skabt med motiver fra landets dyreverden. De er næsten alle i blåt-hvidt ligesom våbenet for hele Grønland.
Ophavsmændene til de enkelte kommunevåbener kendes normalt ikke før fra slutningen af 1800-t. Mange af de nyere våbener er udformet/tegnet af bl.a. Friedrich Britze, Claus Achton Friis, Poul Bredo Grandjean, Anders Thiset og Aage Wulff.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.