Storkjove (Stercorarius skua) ved Gilleleje Havn i 2007. Af /Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

kjover

Lille kjove (Stercorarius longicaudus) på Varangerhalvøen i det nordøstlige Norge.
Lille kjove
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Artikelstart

Kjover er en familie med en slægt og syv arter i mågevadefuglenes orden. De ligner mågerne i bygning, men i fremtræden minder de meget om rovfugle takket være deres energiske og elegante flugt og de overvejende mørke farver. En stor del af føden erhverves ved at forfølge andre havfugle og tvinge dem til at slippe deres bytte.

Faktaboks

Etymologi
af færøsk kjógvi, lydefterlignende.
Også kendt som

Stercorariidae

Især storkjoven (Stercorarius skua), der er en sølvmågestor og særdeles kraftig fugl, kan tillige fange og dræbe andre havfugle, voksne såvel som unger. Storkjoven er udbredt i Nordatlanten, hvor den yngler talrigt på Shetland, Færøerne og Island, mens tre andre underarter og to nærtbeslægtede arter findes i sydlige tempererede og antarktiske områder.

Tre mindre, cirkumpolart udbredte arter, lille kjove (S. longicaudus), mellemkjove (S. pomarinus) og almindelig kjove (S. parasiticus), yngler på den arktiske tundra, hvor de lever af lemminger og småfugle; alm. kjove yngler desuden ved Nordatlantens kyster. Alle tre overvintrer til havs, fortrinsvis i føderige opvældningsområder på den sydlige halvkugle.

I Danmark forekommer alle de fire nordlige arter på træk, især om efteråret. Hyppigst er almindelig kjove, mens mellemkjove og storkjove de fleste år er fåtallige, og lille kjove er sjælden.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig