Løvedans
Løvedans i et tempel nær Beijing den 30. januar 2014 i anledning det kinesiske nytår dagen efter. Det indvarslede hestens år.
Løvedans
Byline: Kim Kyung-Hoon/Reuters/Ritzau Scanpix.

Det kinesiske nytår, også kendt som Forårsfestivalen (Chunjie 春节), er den vigtigste traditionelle kinesiske højtid. Fejringen af det kinesiske nytår varer normalt i 15 dage og kulminerer med Lanternefesten.

Månebaseret kalender

Datoen for det kinesiske nytår bestemmes af den månebaserede kalender. Helligdagen falder på den anden nymåne efter vintersolhvervet den 21. december. Hvert år falder det kinesiske nytår på en anden dato end på den gregorianske kalender. Datoerne ligger typisk et sted mellem den 21. januar og den 20. februar.

Dragens år

Hvert kinesisk nytår er også knyttet til et bestemt dyr i den kinesiske dyrekreds (zodiac), og cyklussen gentages hvert 12. år. 2024 er Dragens år. Ifølge den kinesiske astrologi er dragen et symbol på styrke, held og velstand.

Når det er Dragens År, oplever folk ofte en ekstraordinær festlig atmosfære, fyldt med farverige parader, fyrværkeri, familiemiddage og traditionelle ritualer. Traditionen byder, at der inden nytåret gøres rent og hænges nytårspynt op i hjemmet, hvilket symboliserer at fjerne det gamle og byde det nye år velkommen.

Tolv kinesiske nytår

Fyrværkeri i Hong Kong
Fyrværkeri over Victoria Harbour i Hong Kong for at fejre det kinesiske nytår den 31. januar 2014, der markerede starten på hestens år.
Fyrværkeri i Hong Kong
Byline: Jianan Yu/Reuters/Ritzau Scanpix.

Tolv dyr udgør den kinesiske dyrekreds. Her er datoerne for de tolv kinesiske nytår i årene 2024-2035 samt det tilførende dyrebillede:

Dyr Dato for kinesisk nytår
Dragens år 10. februar 2024
Slangens år 29. januar 2025
Hestens år 17. februar 2026
Gedens år 6. februar 2027
Abens år 26. januar 2028
Hanens år 13. februar 2029
Hundens år 3. februar 2030
Grisens år 22. januar 2031
Rottens år 11. februar 2032
Oksens år 31. januar 2033
Tigerens år 19. februar 2034
Kaninens år 8. februar 2035

Familien samles

Togstation i Shanghai
Dagene omkring det kinesiske nytår er årets travleste rejsedage i Kina. Her fra Hongqiao stationen i Shanghai den 20. januar 2023.
Togstation i Shanghai
Byline: Hector Retamal/AFP/Ritzau Scanpix.

Nytårsaften er en tid, hvor familier samles for at fejre og sammen nyde et overdådigt måltid. Traditionelle retter, der betragtes som lykkebringende, serveres ofte, såsom fisk, dumplings, niangao (年糕 riskager) og forskellige frugter. Farven rød, som symboliserer lykke og held, dominerer ofte nytåret, både dekorationerne, men også i et andet nytårsritual, nemlig udveksling af gaver i form af røde kuverter, også kendt som hongbao (红包). De røde kuverter indeholder penge, og de gives som regel til børn og ugifte unge som et symbol på lykke og velstand.

Flere hundrede millioner rejsende

Familiens samlingspunkt er hjemstavnen, og derfor er tiden omkring det kinesiske nytår præget af årets travleste rejsedage med flere hundrede millioner rejsende, der søger hjem til forældre og den egn, hvor slægten har sin rod.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig