Tapning af kautsjuk (parakautchuk) fra gummitræ.
Tapning af kautsjuk fra gummitræet (Hevea brasiliensis). Denne naturgummi kaldes også parakautsjuk, fordi den oprindeligt stammer fra byen Para i Brasilien. Parakautjsuk regnes for den højeste kvalitet af naturgummi.
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Kautsjukplanter er planter, der indeholder mælkesaft, som benyttes til fremstilling af naturgummi (kautsjuk). Mælkesaft forekommer hos en lang række plantefamilier, men den kan kun udvindes, hvor den er knyttet til mælkerør.

Kemisk er ren kautsjuk en umættet kulbrinte, polyisopren, cis-1,4-polyisopren, med gennemsnitligt 5.000 isoprenenheder i de enkelte polymerkæder. Molekylerne er meget store, men har vidt forskellige størrelser.

Eksempler på kautsjukplanter

Det meste kautsjuk udvindes fra gummitræet (Hevea brasiliensis). Man kan dog også udvinde kautsjuk af mange andre slags planter, bl.a.:

Eukalyptus og gummifigen kaldes begge undertiden gummitræ.

Anvendelse

Naturgummi - sut fremstillet af naturgummi
Naturgummi. Sut fremstillet af naturgummi.
Naturgummi - sut fremstillet af naturgummi
Licens: CC BY NC SA 3.0

Naturgummi har traditionelt været udvundet af folk i Amazonas. Siden begyndelsen af 1800-tallet har det været brugt til imprægnering af stof, brandslanger og støvler. Opdagelsen af vulkaniseringsprocessen i 1839 gav gummi langt større anvendelsesmuligheder, lige fra elastikker til bildæk.

Fra begyndelsen af 2. Verdenskrig begyndte man at udvikle syntetisk gummi, isoprengummi, som i dag er meget mere udbredt end naturgummi.

De senere års fokus på naturlige produkter, vedvarende ressourcer og bæredygtige materialer har dog igen fået forbrugere til at efterspørge produkter af naturgummi til fx sutter, gummihandsker og kondomer.

For at sikre sig, at naturgummi er produceret bæredygtigt, kan man købe varer, der er FSC-certificerede eller har en lignende mærkningsordning.

Eksempler på gummiplanter med anden anvendelse

Mælkesaften af flere andre plantearter udnyttes til tyggegummi:

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig