Isoprengummi, polyisopren, syntetisk gummi fremstillet ved polymerisation af monomeren isopren. Hvis isoprenopløsningen er meget ren, opnås en struktur med et højt indhold af cis-1,4-polyisopren og derfor lige så gode egenskaber som naturgummi (se gummi).

Isoprengummi anvendes bl.a. til dæk, der belastes kraftigt, fx på jetfly, som lander med høje hastigheder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig