kautsjuk

Kautsjuk, den oprindelige betegnelse for gummi; bruges nu om den kemisk rene form for naturgummi, cis-1,4-polyisopren, med gennemsnitligt 5000 isoprenenheder i de enkelte polymerkæder.

Faktaboks

etymologi:
Ordet kautsjuk kommer af fransk caoutchouc, af spansk caucho, cauchuc, vist fra et peruviansk sprog.

Naturgummi dannes i mælkesaften (latex) under barken af mange tropiske og subtropiske træer og buske (kautsjukplanter). Langt den vigtigste kilde er gummitræet, der manuelt tilføjes snit halvvejs rundt om stammen og svagt afvigende fra vandret. Herved kan den udflydende latex aftappes gentagne gange, ofte gennem 25 år. Den indsamlede latex filtreres og tilsættes vand og syre, hvorved kautsjukken koagulerer til håndterbare plader, der kan transporteres til videre forarbejdning. Naturgummi anvendes efter vulkanisering ofte sammen med syntetiske gummier, bl.a. i mange former for bildæk.

Verdensproduktion og handel

Frem til 1900 kom verdensproduktionen af kautsjuk helt overvejende fra tropiske regnskove, hvor mælkesaften indsamledes fra spredte gummitræer. Brasilien havde stort set monopol på verdensmarkedet indtil 1910-12, da det var lykkedes at etablere gummiplantager i Syd- og Sydøstasien på basis af enkelte Hevea-frø, som i 1876 var blevet udsmuglet fra Amazonas og via Kew Gardens i London nåede en botanisk have på Sri Lanka, hvor de blev opformeret.

I 2014 var verdensproduktionen af kautsjuk ca. 12 mio. t. Thailand og Indonesien er langt de største producenter, men også bl.a. Malaysia, Indien, Kina og Vietnam producerer kautsjuk. Hovedparten af verdensproduktionen indgår i verdenshandelen med de store bilproducerende ilande som vigtigste importører.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig