katarsis

Katarsis. Portræt af Sigmund Freud (1856-1939), østrigsk læge og psykolog. Foto fra 1921.

.

Artikelstart

Katarsis er på græsk brugt i både religiøs og medicinsk sammenhæng; som begreb er det navnlig kendt gennem Aristoteles' Poetik.

Faktaboks

Etymologi

Ordet katarsis kommer af græsk katharsis 'renselse'.

Også kendt som

(uofficielle stavemåder) katharsis; cartharsis

Ifølge Aristoteles er det en tragedies æstetiske særkende, at den ved at fremkalde medlidenhed og frygt hos tilskueren fuldbyrder en renselse for (eller af) følelser af denne art. Aristoteles uddyber ikke nøjere, men meningen er formentlig, at den æstetiske oplevelse består i en lutring af de nævnte følelser gennem den dramatiske konflikts stramning og løsning.

Katarsis er sikkert ment som en rent æstetisk kategori, men er i senere europæisk kultur ofte blevet tolket moralsk, fx af Pierre Corneille i 1600-tallet og G.E. Lessing i 1700-tallet.

Inden for psykoterapi er begrebet anvendt af lægen Josef Breuer (1842-1925) og Sigmund Freud om en metode, hvor helbredelse opnås ved at lade patienten afreagere sine indeklemte affekter, i reglen under hypnose. Freud forlod katarsismetoden før 1900, da han skabte den egentlige psykoanalytiske behandlingsmetode.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig