Karosseri, den del af en bil, som omslutter og beskytter motor, passagerer og bagage. Siden ca. 1950 er de såkaldte selvbærende karosserier blevet næsten enerådende til personbiler. De er stive pladekonstruktioner — almindeligvis svejset stålplade — hvorpå motor, transmission og hjulophæng boltes.
For at formindske benzinforbruget udformes karosserier i stigende grad aerodynamisk, og for at beskytte passagererne mod følgerne af ulykker indbygges der stødabsorberende zoner samt særlig forstærkede dele i karosseriet. Se også bil (teknisk opbygning).
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.