En karak er en stor sejlskibstype, som blev udviklet i det vestlige Middelhavsområde i 1400-tallet, og som blev anvendt til længere rejser.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet kommer fra spansk carraca, der er lånt fra arabisk karrāka 'muddermaskine, galej'. Det arabiske ord er selv et lån af tyrkisk oprindelse.
Typisk for denne skibstype var, at den havde et råsejl på stormasten. Karakken kunne have en, to eller tre master, men agterste mast ville i givet fald være rigget med latinersejl. Typen kendtes også i nordiske farvande, hvor den ofte benævnedes hulk, men den ville da være klinkbygget, i modsætning til middelhavsskibene, der som oftest var kravelbyggede.
Christoffer Columbus' skib Santa Maria menes således at have været en karak. Skroget var rundgattet, ret fyldigt og forsynet med kasteller for og agter til forsvar og angreb.
Karakken var som nævnt oprindeligt rigget med en stormast med råsejl og senere også en mesanmast med latinersejl. Endelig kunne der også være en mindre mast forude samt et bovspryd. Der er imidlertid nogen forvirring med hensyn til benævnelserne af denne periodes sejlskibe, idet betegnelserne karak og karavel ofte sammenblandes. Muligvis er det størrelsen, der er afgørende, idet karavellen i så fald er den mindste. Columbus' to andre skibe, Pinta og Niña, som var lidt mindre end Santa Maria, benævnes således karaveller.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.