Panterkamæleon
Panterkamæleonen (Furcifer pardalis) er både farvestrålende og meget variabel i farvetegningen. Den findes på det nordøstlige Madagaskar og de omkringliggende småøer.
Panterkamæleon
Af /Ritzau Scanpix.
Stumphalekamæleon
Stumphalekamæleonen Brookesia nana, som her sidder på spidsen af en finger, er et af verdens mindste krybdyr.
Stumphalekamæleon
Af /AFP/Ritzau Scanpix.

Kamæleonerne er en familie af øgler med mere end 220 arter. De har deres hovedudbredelse i Afrika og på Madagaskar, hvorfra de fortsætter til det vestlige og sydlige Arabien samt Forindien og Sri Lanka. Der findes også kamæleoner i Sydeuropa, bl.a. i det sydlige Spanien samt på Peloponnes, Sicilien, Malta, Kreta og Cypern, hvor populationerne på Sicilien, Peloponnes og Malta formentlig er indført af mennesket.

Faktaboks

Etymologi
Navnet kamæleon kommer af græsk chamaileon, af chamai 'på jorden' og leon 'løve'.
Også kendt som

Chamaeleonidae

Som deres nære slægtninge, agamerne, har kamæleonerne acrodonte tænder, dvs. de sidder på selve kanten af kæben, og som agamerne er de dagaktive og kan signalere både indbyrdes og til fjender med forskellige hududvækster samt farver. Kamæleoner kan ikke antage farve efter omgivelserne. Farven kan skifte som følge af temperatur, lys og dyrets sindstilstand, som signaleres til artsfæller.

Kamæleonerne er især karakteriseret ved den lange udskydelige tunge, der rækker lige så langt som kroppens længde, ved at øjnene kan bevæges uafhængigt af hinanden og ved de modstillede tæer — to på ydersiden og tre på indersiden af forlemmerne og omvendt på baglemmerne. Denne udformning af tæerne samt udviklingen af en gribehale hos de fleste former gør dyrene velegnede til en klatrende levevis. De fleste kamæleoner findes i regnskov. Der findes imidlertid også kamæleoner på langt tørrere og koldere steder. Chamaeleo namaquensis findes således i Namibørkenen, mens Trioceros hoehnelii findes på Mount Elgon, hvor temperaturen kan falde til nær frysepunktet.

De kommer uhyre langsomt frem med stødvise, rokkende bevægelser, hvor den sammentrykte krop formentlig skal illudere et blad, der blafrer i vinden. Hvis de føler sig iagttaget, vil de fastfryse deres bevægelser for at undgå opdagelse. Hvis dette ikke virker, vil de ofte lade sig falde ned til jorden.

Kamæleoner varierer meget i størrelse. Mens de største arter kan bliver op til næsten 80 cm lange inklusive hale, hører flere af de såkaldte stumphalekamæleoner (slægterne Brookesia, Palleon, Rhampholeon og Rieppeleon) til blandt verdens mindste krybdyr. En af de allermindste er Brookesia nana fra Madagaskar; fra snude til gat måler den blot 13,5–19,2 mm.

Alle arter lever af insekter og andre smådyr, som fanges med den klæbrige tunge, som med stor fart og kraft kan skydes langt ud af munden. De største kamæleoner er endda i stand til at fange mindre hvirveldyr som firben, gnavere og småfugle med tungen. De fleste arter er æglæggende, men især arter i det køligere højland er ofte levendefødende.

Visse kamæleoner er meget kortlivede. Det er særlig udtalt for arten Furcifer labordi, som lever i et område på Madagaskar med en meget lang tørtid og en kort regntid; den bliver kun 4-5 måneder gammel, men tilbringer til gengæld 8-9 måneder i ægget.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig