agamer

Agamerne er en familie af øgler med flere end 550 arter. De findes fra Sydøsteuropa over Asien til Australien samt i Afrika, dog mangler de på Madagaskar. De fleste agamer er insektædende og lægger æg. Agamer varierer meget i udseende og adfærd, men er alle dagaktive. De signalerer indbyrdes og til fjender med både farver, som mange kan skifte, og diverse hudfolder. Længden varierer mellem 12 og 110 cm, og halen kan ikke regenerere, hvis den bliver beskadiget.

Hardunen (Laudakia stellio) er eneste europæiske repræsentant for familien og findes på en række græske øer, heriblandt Korfu, Lesbos, Rhodos og Samos. Som tilpasning til livet i ørkenen kan de asiatiske tudsehovedagamer (Phrynocephalus spp.) grave sig ned i løst sand, mens de planteædende tornhaleagamer (Uromastyx spp. og Saara spp.) fra Nordafrika og Asien graver underjordiske gange. De største nulevende agamer er sejløglerne (Hydrosaurus spp.) fra Filippinerne, Indonesien og Ny Guinea. Sejløglerne har navn efter deres veludviklede halekamme, og selv om de overvejende lever i træerne, er de også en udmærket svømmer. Dragerne eller flyveagamerne (Draco spp.) fra Sydasien er også trælevende og har på hver side af kroppen en hudfold, som de kan sprede ud og i glideflugt "svæve" fra træ til træ. De ligeledes trælevende pragtøgler (Calotes spp.) fra Indien og Sydøstasien har ofte en særlig veludviklet evne til at skifte farve; både hanner og hunner besidder denne evne for at kunne forsvare deres territorium.

Den australske kraveagam (Chlamydosaurus kingii) skræmmer fjender ved hurtigt at rejse en stor hudfold omkring hovedet. Molokken eller "den tornede djævel" (Moloch horridus) afskrækker fjender med spidse torne, som den har over hele kroppen. Denne fredelige myreæder lever i Australiens halvørkener og har i huden et kanalsystem, der leder væde, fx morgendug, frem til munden.

Agamer er kendetegnet ved at have acrodonte tænder, dvs. at tænderne sidder på selve kanten af kæberne.