japansk østersboresnegl

Japansk østersboresnegl har en tyk, spiralsnoet skal med 5-6 vindinger, en fortykket mundingsrand hos voksne individer og en næsten lukket kanal i forenden, hvor ånderøret strækkes ud. Den kan blive op til 6 cm lang, men når oftest kun en længde ca. 4 cm. Skallen er forsynet med tydelige lodrette køle, som afsluttes med en udstående knop ved vindingens top. Desuden er der et antal tværgående ribber, så der dannes en netagtig struktur med små knopper, hvor ribberne krydser kølene. Farven er svagt gullig til lys grå; yngre eksemplarer er ofte mørkere i farven.

Såvel farve som struktur varierer, hvilket medfører, at arten undertiden forveksles med den europæiske og nært beslægtede art, skællet pigsnegl (Ocenebra erinaceus). Den forekommer ikke i danske farvande, men er observeret nogle få gange i Limfjorden i forbindelse med import af østersyngel fra De Britiske Øer. En sikker identifikation kan opnås ved en DNA-test.

Den japanske østersboresnegl borer et cirkulært hul i byttets skal ved først at udskille en kemisk forbindelse, der muligvis er en syre, og derefter bruge raspetungen til at fjerne skalmaterialet. Når den har boret hul igennem skallen, føres fordøjelsesenzymer via snablen ind og begynder at opløse bløddelene, som derefter fortæres. Denne proces er ret langsom, og det kan tage en uge eller mere for en snegl at æde en østers. Den foretrækker østers, både den europæiske østers og stillehavsøsters, men kan også æde blåmuslinger eller rurer (der er krebsdyr). Den anses derfor som skadevolder på dyrkede østers og muslinger.

Japansk østersboresnegl er særkønnet, og hunnerne bliver lidt større end hannerne. Efter parringen befrugtes æggene i hunnens æggeledere, og æggene lægges i hornagtige, gule kapsler, der sættes fast på skaller af muslinger eller på sten. Kapslerne er fladt ovale med en rund hals. Hver kapsel indeholder ca. 10 æg, der i løbet af ca. 3 uger udvikler sig til små snegle inde i kapslerne. Der er således ikke et fritsvømmende larvestadie, og artens naturlige spredningspotentiale er derfor begrænset. De unge snegle vokser meget hurtigt og bliver kønsmodne allerede efter et år, når skallen er omkring 3 cm lang. Japansk østersboresnegl kan forplante sig to gange om året og har derfor højere fertilitet end dens slægtninge.

Japansk østersboresnegl har sit naturlige udbredelsesområde i det nordvestlige Stillehav, fra Kurilerne til Korea og langs både Kinas og Japans kyster. Den er blevet spredt til først den amerikanske vestkyst og senere til europæiske kyster, hvor den nu findes fra Algarve i Portugal til Limfjorden i Danmark. Den blev først observeret i Frankrig i 1995, hvorfra den spredte sig til Holland og Limfjorden omkring 2006. Alle tre steder blev den først fejlidentificeret som den europæiske skællet pigsnegl. Genetiske undersøgelser har vist, at de europæiske populationer sandsynligvis er importeret fra den amerikanske vestkyst.

• snegle
• bløddyr