Jødiske købmand i København. Her sælges kun kød som overholder Toraen.

.

De jødiske fester inddeles i mosaiske og eftermosaiske. De mosaiske er omtalt i 3. Mosebog, kap. 23, der indledes med at erindre om den ugentlige sabbat. Der er tre valfartsfester, hvor det på templets tid var en pligt at rejse til Jerusalem. Det er pesah, det usyrede brøds fest, der begynder den 15. i måneden nisan og fejres til minde om udgangen af Egypten; shavuot, ugefesten, som finder sted syv uger senere til minde om lovgivningen på Sinai, og sukkot, løvsalsfesten den 15. tishrei til minde om ørkenvandringen. Festerne er tillige høstfester for hhv. byg-, hvede- og vinhøsten. Sukkots 8. dag er senere blevet knyttet til afslutning af og ny begyndelse på læsningen af Torahen.

To andre mosaiske fester er rosh ha-shanah, nytåret den 1. og 2. tishrei, og yom kippur, forsoningsdagen den 10. tishrei. Det er religiøse højtider bestemt til syndsbekendelse og bod.

De eftermosaiske fester, som ikke har forbud mod at arbejde, er først og fremmest purim den 14. adar til minde om de persiske jøders redning, der er omtalt i Esters Bog, og hanukkah fra den 25. kislev, hvor man fejrer makkabæernes sejr og rensning af templet i 167 f.Kr. I nyere tid har man fejret Israels selvstændighedsdag den 5. ijar. Se også kalender (babylonisk og mosaisk kalender).

Læs mere om jødedommen.

Jødiske symboler.

Kabbala.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig