yom kippur

Yom kippur er en jødisk helligdag, der falder om efteråret på den tiende dag i måneden tishrei, hvor jøderne fejrer nytår (rosh ha-shanah). Den er afslutningen på de ti bodsdage, der inspirerer til at søge Gud og mennesker om tilgivelse.

Faktaboks

etymologi:

hebraisk for 'forsoningsdagen'

også kendt som:

jom kippur, forsoningsdagen

Særlige ceremonier var tidligt knyttet til Templet i Jerusalem, jf. 3.Mos., kap. 16; siden er en omfattende liturgi udviklet i synagogen, og der er gudstjeneste hele dagen. Som udtryk for bod og anger er dagen en fastedag.

Iagttagelse af yom kippur er meget udbredt blandt jøder.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig