Hanukkah er en jødisk fest, som fejres til minde om makkabæernes genindvielse af templet i 165/164 f.Kr., efter at kong Antiochos 4. Epifanes havde profaneret det.

Faktaboks

Etymologi
Ordet hanukkah er hebraisk 'indvielse'.

I Talmud fortælles, at med den smule olie, som fjenden havde efterladt, brændte lamperne i templet i otte dage. Hanukkah fejres derfor i otte dage, bl.a. med tænding af de otte lys i hanukkahstagen, idet man begynder med ét lys og hver dag tænder et mere. Hanukkahlamper udgør et omfattende kapitel i jødisk kunsthistorie.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig