Inhalationsbehandling, indånding af et lægemiddel, fortrinsvis ved behandling af sygdomme i luftvejene, fx astma. Lægemidlet kan indgives som inhalationsaerosol i form af en dosisspray med drivgas, evt. suppleret med en såkaldt spacer, der er en plasticbeholder, som indskydes mellem sprayen og munden for at lette indåndingen af det aktive lægemiddel. Indåndingen kan desuden lettes ved brug af et forstøverapparat, som ikke kræver drivgas.

Faktaboks

Etymologi
Ordet inhalation kommer af latin inhalatio, af inhalare 'indånde', af in- og halare 'ånde'.

Af hensyn til den luftforurening, som brug af drivgas, fx freon, medfører, foretrækkes det i stigende omfang at indgive lægemidler som tørpulver gennem en pulverforstøver.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig