hopi

Hopi. Kachinadukke af bemalet træ, 18 cm høj; indgået i Nationalmuseets Etnografiske Samling i 1894. Denne type dukke, der forestiller ånden Hochani, gives piger som gave af maskerede kachinadansere ved sommersolhvervsceremonien Niman, hvorunder kachinasæsonen afsluttes.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Artikelstart

Hopi, (betyder 'god, ordentlig' på sproget hopi), nordamerikanske indianere i det nordøstlige Arizona. Hopiindianerne, som udgør ca. 5000 mennesker, tilhører den såkaldte pueblokultur; se puebloindianere.

Hopierne levede tidligere af agerbrug, men i dag har de fleste lønarbejde. Samfundet er organiseret i matrilineære klaner og styres af mandlige høvdinge, præster og klanledere på vegne af klanmødrene. De årlige farverige religiøse ceremonier med bl.a. maskedans og dans med levende slanger har til formål at opretholde menneskets og naturens frugtbarhed.

Hopierne har aldrig været i krig med USA og bor stadig i deres oprindelige område. Territoriet er dog blevet mindre, og i dag søger de ad rettens vej at tilkæmpe sig erstatninger og kulturelle rettigheder.

Sprog

Hopisproget, der tilhører den uto-aztekiske sprogfamilie, tales af ca. 5000. Det er især kendt gennem den amerikanske sprogforsker B.L. Whorf, der benyttede det til at argumentere for sin hypotese om en sammenhæng mellem sprog og kultur. Hans tanker herom, fx at hopier ikke skulle have udtryk for tidsbegreber, er senere imødegået, bl.a. fordi hans arbejde alene byggede på studier af enkeltord.

Kunst

Hopierne skærer især små, omhyggeligt udførte kachinadukker, som er geometriske i opbygningen, rigt udsmykkede med fjer og perlekranse og bemalet i et geometrisk mønster med flere farver, især sort, hvidt, rødt og grønt. De udføres både til rituelt brug og kommercielt.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig