Armin W. Geertz, f. 1948, amerikansk-dansk religionshistoriker, fra 1995 professor ved Institut for Religionsvidenskab ved Aarhus Universitet; dr.phil.1992. Geertz' forskningsområde har især været indiansk religion med hopi-kulturen i centrum, men også om mystik, nye religiøse bevægelser og metodiske spørgsmål i studier af religion har han givet markante bidrag. Han har bl.a. udgivet Og da blev jeg en sky – tekster om hopi-indianernes religion (1986), Mystik – den indre vej? (2000) og Værdier i religionsforskning og religionsundervisning i Danmark (2001).