Den handels- og kontoruddannede grønlandske tjenestemand Manasse Nathansen var ansat i Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH) fra 1948 til 1986. I de næsten 40 år arbejdede Manasse under fire forskellige løn- og ansættelsessystemer. Først kolonitidens lønsystem 1948-1953, dernæst overgangssystemet 1953-1958, så hjemstavnskriteriet 1958-1964, og sidst fødestedskriteriet 1964-1986.
Hjemstavnskriteriet var et sæt kriterier, der i årene 1958 til 1964 blev brugt som grundlag for løn- og ansættelsesvilkår for tjenestemænd i Grønland. Kriterierne blev brugt til at skelne mellem personer med hjemstavn i Grønland og personer med hjemstavn Danmark.
I praksis betød hjemstavnskriteriet, at tjenestemænd født i Danmark havde bedre løn- og ansættelsesvilkår end tjenestemænd født i Grønland.
Før Grønland i 1953 blev omfattet af den danske grundlov, havde den danske kolonimagt et aflønningssystem for grønlændere, som var ansat hos Den Kongelige Grønlandske Handel (KGH). Dengang var KGH den eneste arbejdsgiver i Grønland. Det grønlandske aflønningssystem havde ikke direkte relation til det lønsystem, som var gældende for danskere i Grønland. Generelt fik grønlændere lavere løn end danskere.
Fra den 5. juni 1953 kom Danmarks Riges Grundlov også til at omfatte Grønland, og de personer, som bor i Grønland. Derfor skulle der ud fra et princip om ligeværd iværksættes en ensartning af løn for alle danske statsborgere, herunder for statens tjenestemænd i Grønland, uanset herkomst.
Efter nogle få år blev der etableret et udvalg, det såkaldte KGH-Udvalget af 31/12 1956. Udvalget skulle bidrage til revision af lov om lønninger og pensioner m.v. til statens tjenestemænd. I 1957 udgav udvalget en rapport med forslag om blandt andet et grønlandstillæg, der ville give forskellig løn til statens tjenestemænd i Grønland alt efter, hvor man kom fra.
KGH-udvalgets anbefalinger blev inddraget i tilpasningen af den gældende lovgivning. Den bestemmelse, som beskrev forskellen mellem hjemmehørende og ikke-hjemmehørende, der arbejdede i Grønland, og som definerede, hvem der kunne få et grønlandstillæg, blev efterfølgende kalde hjemstavnskriteriet. Hjemstavnskriteriet trådte i kraft den 1. april 1958.
For at opnå status som ikke-hjemmehørende tjenestemand i Grønland, var det påkrævet, at pågældende efter det fyldte 8. år havde opholdt sig uden for Grønland i en uafbrudt periode på 10 år, samt at vedkommende ved ansættelsen til tjeneste i Grønland skulle have fast bopæl i Grønland.
Anvendelsen af hjemstavnskriteriet gav i Grønland anledning til stærk kritik, og reglen om, at man som grønlænder skulle have opholdt sig mindst 10 år i Danmark for at få fuld løn som udsendt, bevirkede, at de færreste færdiguddannede grønlændere tog tilbage til Grønland efter endt uddannelse i Danmark.
Hjemstavnskriteriet blev i 1964 afløst af fødestedskriteriet. Ændringen betød bl.a., at personer, der var hjemmehørende i Grønland, ikke kunne opnå forbedrede løn- og ansættelsesvilkår ved at opholde sig i Danmark i længere tid.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.