fødestedskriteriet (Grønland)

Først i 1991 begyndte principperne for alvor at blive ændret hen imod mere lige løn- og ansættelsesforhold for alle tjenestemænd i Grønland.

Med fjernelse af det særlige grønlandstillæg blev fødestedskriteriet officielt ophævet i 1989, med hensyn til øvrige ansættelsesvilkår skete det i 1991.

I nogle brancher er der dog endnu ikke gjort op med fødestedskriteriets opdeling mellem hjemmehørende og ikke-hjemmehørende tjenestemænd; eksempelvis er det ikke ualmindeligt, at ikke-hjemhørende ansatte modtager fastholdelsestillæg.

Motivet bag fødestedskriteriet var, at eksporten af fisk fra Grønland skulle være prismæssigt konkurrencedygtig på det internationale marked. Det blev derfor vurderet nødvendigt at sætte løn- og ansættelsesvilkår på et niveau, som kunne sikre konkurrencedygtige priser. På denne baggrund blev de to kategorier af arbejdskraft indført.

Den økonomiske logik omkring ulige løn mellem hjemmehørende og ikke-hjemmehørende lønmodtagere, som var fremlagt i betænkningen fra Grønlandsudvalget af 1960, blev implementeret i lov nr. 168 af 27. maj 1964 om statens tjenestemænd i Grønland. Det var den første særskilte lovgivning om statens tjenestemænd i Grønland. Loven trådte i kraft den 1. juni 1964.

Før den 1. juli 1964 var alle statens tjenestemænd i Grønland omfattet af den generelle lovgivning om statens tjenestemænd. Der havde dog altid været bestemmelser om forskelle i løn- og ansættelsesvilkår mellem udsendte danske tjenestemænd og ikke-udsendte grønlandske tjenestemænd.

Senest var bestemmelserne om de ulige løn- og ansættelsesvilkår blevet reguleret i lønningslovens 2. betænkning af 11. april 1958. Bestemmelserne, som blev fastsat ved denne regulering, trådte i kraft den 1. april 1958, og de bestemmelser er blevet kendt som ’hjemstavnskriteriet’.

Fødestedskriteriet var som udgangspunkt kun gældende for tjenestemænd i Grønland ansat i henhold til den grønlandske tjenestemandslov, men det fik tidligt virkning for næsten hele det grønlandske arbejdsmarked.

Der blev via kollektive overenskomster, aftaler og regulativer, personlige kontrakter m.v. medtaget bestemmelser for offentligt ansatte, som var en direkte følge af sondringen mellem hjemmehørende og ikke-hjemmehørende personale i relation til fødestedskriteriet. Denne sondring gav sig blandt andet udtryk i forskelle i løn, boliganvisning, boligudgift, frirejser, uddannelsestilskud samt en del andre vilkår, der er forbundet med ansættelse i Grønland.

Tilsvarende bestemmelser kom også til at gælde for en del af det private arbejdsmarked i Grønland, hvor private kontrakter i vid udstrækning kom til at afspejle fødestedskriteriet, idet der også i disse blev sondret mellem hjemmehørende og ikke-hjemmehørende.

I loven fra 1964 var der en række særligt gunstige løn- og ansættelsesvilkår, som kun gjaldt ikke-hjemmehørende tjenestemænd. Det omfattede blandt andet:

• Grønlandstillæg, en særskilt procentdel oven i grundlønnen.
• Opdragelseshjælp til børn i Danmark i uddannelsesøjemed.
• Opholdstillæg i forbindelse med ophold i Danmark.
• Seks måneders orlov hver to og et halvt år uden løntab.
• Frirejse med familie i forbindelse med til- og fratræden, samt orlov.
• Årligt fri transport af feriegods op til 200 kg.
• Fri bohaveflytning i forbindelse med til- og fratræden.
• Mulighed for pensionering, når man fylder 55 år.
• Sikkerhed for boligtildeling i Grønland.
• Boligbidrag, der var markant lavere end almindelig husleje.

Loven om statens tjenestemænd i Grønland er siden 1964 blevet ændret en del gange. Nogle af de oprindelige bestemmelser blev ændret, og nye bestemmelser kom til.

Et første gennembrud i afskaffelsen af ovenstående bestemmelser kom i 1989 efter et massivt pres fra Kommunernes Landsforening i Grønland (KANUKOKA) og Grønlands Selvstyre. Et af resultaterne heraf var, at det såkaldte grønlandstillæg blev afskaffet i næsten alle overenskomster; i stedet blev det indarbejdet i grundlønnen og blev til gavn for alle, der var omfattet af overenskomsten.

Det var dog først med virkning fra den 1. april 1991, at Grønlands Hjemmestyre overtog forhandlingskompetencen for alle ansatte ved de grønlandske kommuner og Grønlands Hjemmestyre.

De overenskomster mv. på det grønlandske arbejdsmarked, som ikke er reguleret af den danske stat, har ikke længere bestemmelser, der har afsæt i fødestedskriteriet.

Der er fortsat en gældende dansk lov om tjenestemænd i Grønland. Den lov regulerer løn- og ansættelsesforhold for personer, der er ansat som tjenestemænd ved de samfundsinstitutioner i Grønland, som fortsat er danske ansvarsområder. Det gælder politi, domstole, kriminalforsorg, forsvar med flere.

• Grønland
• Grønlands historie efter 1979
• Grønlandsudvalg
• Grønlands Selvstyre
• Grønland – forfatning
• Grønlands forfatningsretslige historie