Havmus
Hydrolagus colliei er en kortnæset havmus fra det nordøstlige Stillehav.
Af /iNaturalist.org.
Licens: CC BY NC 4.0

Havmus er en orden af bruskfisk. De adskiller sig fra de andre bruskfisk som hajer og rokker ved bl.a. at have udviklet et gællelåg, der dækker over gællespalterne. Havmus er kendt som forsteninger fra Devon, og gruppen er således ca. 350 millioner år gammel.

Faktaboks

Også kendt som

Chimaeriformes, kimærer

Det er ejendommeligt udseende fisk, hvis krop hos de fleste arter ender i en lang, tynd hale. Den første stråle i forreste rygfinne er en lang, fleksibel, pig forsynet med modhager; den har forbindelse til en giftkirtel. Sansecellerne på hovedet er ordnet i tydelige rækker, og øjnene er meget store. Der er ingen skæl eller hudtænder. Hannernes bugfinner er omdannet til parringsorganer. Desuden har hannerne et bevægeligt, kølleformet organ i panden, der formodes at blive brugt under parringen. De befrugtede æg er lange, smalle kapsler (17 cm × 3 cm). Tænderne er sammenvoksede til nogle få, store plader, der er velegnede til knusning af hårde fødeemner som muslinger, krebsdyr og søpindsvin.

Der kendes ca. 57 arter, som lever nær bunden i de fleste oceaner, nogle på dybder ned til ca. 2.500 m. Arterne fordeler sig på tre familier: plovnæsede havmus (Callorhinchidae) med tre arter, kortnæsede havmus (Chimaeridae) med 45 arter og spydnæsede havmus (Rhinochimaeridae) med ni arter. De plovnæsede havmus i slægten Callorhinchus har en karakteristisk krum snude og en hajagtig (heterocercal) hale. De spydnæsede havmus har en meget lang spids snude; et par arter findes bl.a. i grønlandske farvande, spydnæset havmus (Rhinochimaera atlantica) og langsnudet havmus (Harriotta raleighana).

Havmus i danske farvande

De kortnæsede havmus er i danske farvande repræsenteret med en enkelt art – havmusen (Chimaera monstrosa), som er relativt almindelig på 200-500 meters dybde i Skagerrak. Langs Norges kyst kan den sommetider observeres under dykning på kun ca. 30-40 meters dybde. Den fanges ofte som bifangst ved bl.a. rejefiskeri, men er uden økonomisk betydning. Den kan blive 150 cm, hvoraf den tynde hale udgør langt over halvdelen.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig