Havmus er en orden af bruskfisk. De adskiller sig fra de andre bruskfisk som hajer og rokker ved bl.a. at have udviklet et gællelåg, der dækker over gællespalterne. Havmus er kendt som forsteninger fra Devon, og gruppen er således ca. 350 millioner år gammel.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Chimaeriformes, kimærer
Det er ejendommeligt udseende fisk, hvis krop hos de fleste arter ender i en lang, tynd hale. Den første stråle i forreste rygfinne er en lang, fleksibel, pig forsynet med modhager; den har forbindelse til en giftkirtel. Sansecellerne på hovedet er ordnet i tydelige rækker, og øjnene er meget store. Der er ingen skæl eller hudtænder. Hannernes bugfinner er omdannet til parringsorganer. Desuden har hannerne et bevægeligt, kølleformet organ i panden, der formodes at blive brugt under parringen. De befrugtede æg er lange, smalle kapsler (17 cm × 3 cm). Tænderne er sammenvoksede til nogle få, store plader, der er velegnede til knusning af hårde fødeemner som muslinger, krebsdyr og søpindsvin.
Der kendes ca. 57 arter, som lever nær bunden i de fleste oceaner, nogle på dybder ned til ca. 2.500 m. Arterne fordeler sig på tre familier: plovnæsede havmus (Callorhinchidae) med tre arter, kortnæsede havmus (Chimaeridae) med 45 arter og spydnæsede havmus (Rhinochimaeridae) med ni arter. De plovnæsede havmus i slægten Callorhinchus har en karakteristisk krum snude og en hajagtig (heterocercal) hale. De spydnæsede havmus har en meget lang spids snude; et par arter findes bl.a. i grønlandske farvande, spydnæset havmus (Rhinochimaera atlantica) og langsnudet havmus (Harriotta raleighana).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.