geologisk tidsskala

Geologisk tidsskala, inddeling af Jordens historie i navngivne enheder. Da disse blev opstillet i 1800-t., havde man ikke metoder til absolut datering udtrykt i år, og man vidste ikke, hvor lang tid de enkelte enheder repræsenterede, eller hvornår de begyndte og endte. Hver enhed blev simpelt defineret som det ubestemte tidsinterval, en given geologisk lagserie repræsenterede. Fx blev Kambrium-perioden fastlagt som det tidsrum, hvori de kambriske bjergarter eller det kambriske system, som disse bjergarter også kaldes, blev aflejret.

Da beskrivelsen af Europas geologiske udvikling tog fart i 1800-t., havde man ikke midler eller overblik til på én gang at undersøge hele den geologiske lagserie, og oprettelsen af de forskellige systemer skete derfor i ret tilfældig rækkefølge. Fx blev Kridt-systemet defineret i 1822 i Frankrig, Kambrium- og Silur-systemerne i 1835 i Wales, Perm-systemet i 1841 i Rusland, mens Ordovicium-systemet først kom til i 1879 i Wales. Hermed var hele lagserien yngre end Kambrium inddelt.

De enkelte systemer blev først og fremmest bestemt ud fra forskelle i indholdet af fossiler. Som en følge af den biologiske evolution er fossilerne i fx det ordoviciske system meget forskellige fra dem i det kambriske. Det betyder også, at grænserne mellem systemerne ofte blev placeret i forbindelse med markante tilfælde af uddøen. De kambriske bjergarter er de ældste med et betydeligt fossilindhold, og ældre bjergarter kunne dengang kun vanskeligt opdeles; de blev generelt betegnet som prækambriske. I dag har denne betegnelse kun uformel status.

Det basale grundlag for den geologiske tidsskala har stadig gyldighed, selvom der senere er kommet mange ændringer og forbedringer til. Den største nyskabelse har været fremkomsten af metoder til absolut datering, alder udtrykt i år, vha. radioaktive materialer. Disse metoder har efterhånden givet et meget sikkert billede af Jordens alder og tidsperiodernes varighed. Selvom radiometrisk datering i dag omfatter mange metoder og er hyppigt anvendt, er fossiler dog stadig helt afgørende i forbindelse med finopdeling af lag og tidsintervaller.

Den moderne geologiske tidsskala (geokronologi) er et globalt system. Skalaen er hierarkisk opbygget med enhederne æon, æra, periode, epoke og alder. Æoner er overordnede enheder, aldre underordnede. De korresponderende, kronostratigrafiske bjergartsenheder kaldes eonothem, erathem, system, serie og etage. Eksempelvis tilhører alle aflejringer fra epoken Sen Kridt (ca. 100-65 mio. år) serien Øvre Kridt. Man begyndte i 1990'erne at revidere de oprindelige definitioner på skalaens enkelte, navngivne enheder, således at disse defineres alene ved deres nederste grænse i et såkaldt typeprofil.