radiometrisk datering

Artikelstart

Radiometrisk datering, naturvidenskabelig metode til bestemmelse af alder på mineraler, bjergarter samt arkæologiske fund. Radiometrisk datering af bjergarter og mineraler bygger på, at radioaktive isotoper henfalder til andre isotoper, fx rubidium-87 til strontium-87. Mængden af den radioaktive isotop (moderisotopen) og dens henfaldsisotop (datterisotopen) bestemmes, og vha. forholdet mellem disse to isotoper og halveringstiden er det muligt at beregne alderen på en geologisk hændelse, fx en bjergarts dannelsestidspunkt, eller et arkæologisk fund.

En forudsætning for metodens anvendelse er, at det undersøgte materiale ikke har udvekslet hverken moder- eller datterisotoper med omgivelserne efter dannelsestidspunktet. Mængden og hyppigheden af isotoper kan bestemmes på massespektrometre med stor nøjagtighed, hvilket gør det muligt at anvende isotopsystemer med meget lang halveringstid. Rækkevidden af en metode afhænger af halveringstiden samt af, hvor sjældent stoffet er i naturen. De radiometriske metoder spænder således i tid fra i dag og tilbage til Jordens ældste aflejringer. En vigtig radiometrisk metode er kulstof 14-datering, der rækker ca. 50.000 år bagud i tiden; andre radiometriske metoder er enerådende i de fossilfrie prækambriske bjergarter. Se også isotopgeologi.

Radioaktive isotoper
radioaktive isotoper halveringstid (år) effektivt dateringsinterval (år)
moder datter
rubidium-87 strontium-87 48,8 mia. 10 mio.-4,6 mia.
samarium-147 neodym-143 106,0 mia.
thorium-232 bly-208 14,0 mia. 10 mio.-4,6 mia.
uran-238 bly-206 4,5 mia. 10 mio.-4,6 mia.
kalium-40 argon-40/calcium-40 1,3 mia. 100.000-4,6 mia.
uran-235 bly-207 0,7 mia.
kulstof-14 kvælstof-14 5730 nutid-50.000

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig