kronostratigrafi

Artikelstart

Kronostratigrafi, geologisk disciplin, der beskæftiger sig med inddeling af geologiske lagserier i enheder på grundlag af deres aldre. Kronostratigrafi indgår som et vigtigt redskab i tolkningen af Jordens historie.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kronostratigrafi kommer af krono- og stratigrafi.

Skalaen er hierarkisk opbygget med enhederne eonothem, erathem, system, serie og etage. Eonothemer er overordnede enheder, etager underordnede. De korresponderer med geokronologiske tidsenheder, eksempelvis blev den kronostratigrafiske serie Øvre Kridt aflejret i den geokronologiske epoke Sen Kridt (ca. 100-65 mio. år).

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig