Forsikringsselskabets oplysningsforpligtelser (prækontraktuelle oplysningsforpligtelser), er før tegning af skadesforsikringen, oplysninger til kunden bl.a. om:

1. væsentlige karakteristika ved den pågældende forsikring, herunder om væsentlige elementer i den valgte forsikrings dækningsomfang og om kundens mulighed for til- eller fravalg,

2. risikoen for dobbeltforsikring,

3. den lovgivning, der skal finde anvendelse på aftalen, hvis det er aftalt, at der skal anvendes anden lovgivning end dansk og

4. adgangen til at klage over forsikringsselskabet (til Forsikringsankenævnet).

Kundens krav og behov

Inden en forsikringsaftale indgås, skal forsikringsdistributøren (forsikringsselskabet og/eller forsikringsformidleren) på baggrund af oplysninger fra kunden fastlægge kundens krav og behov. Forsikringsdistributøren skal give kunden objektive oplysninger om forsikringsproduktet på en forståelig måde, så kunden kan træffe en informeret beslutning.

Alle forsikringsaftaler, der foreslås kunden, skal være i overensstemmelse med kundens forsikringskrav og -behov.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig