Fløjte. Detalje fra nodeforsiden til seks duetter for to tværfløjter af Johann Georg Metzger (1746-1793). Noderne findes på Det Kgl. Bibliotek.

.

Fløjt er en fællesbetegnelse for blæseinstrumenter, i hvilke tonedannelsen sker ved, at en luftstrøm brydes mod kanten af en åbning på en hul genstand. Fløjter kan være formede som rør (piber) eller som kar (hulrumsfløjter). De kan være fremstillet af mange slags materialer: ben, træ, bark, plast, metal, glas, ler eller sten. Materialets hårdhed, tæthed og overfladens beskaffenhed har en vis betydning for klangen og spilleegenskaberne. Tonehøjden afhænger som i alle blæseinstrumenter af rørets længde eller karrets størrelse, og toneforrådet afhænger af fløjtens indre form. Forskellige toner opnås ved hjælp af gribehuller, klapsystem, flere piber (panfløjte), teleskopudtræk, stempel (fx i swaneefløjte), eller overblæsning; se naturtoner.

kantfløjter styrer musikeren med sine læber luftstrømmen direkte mod en kant. Blæsehullet kan være anbragt for enden af piben som i langfløjter, eller det kan sidde på siden som på tværfløjter. Fælles for dem er, at musikeren kan ændre luftstrømmens retning eller vinkel i forhold til kanten og dermed variere klangen betydeligt, idet tonerne bliver mere eller mindre støjfyldte. Denne luftstøj kan desuden bruges til at give musikken en ekstra dimension. Det udnyttes bl.a. på tværfløjten i jazz og i eksperimenterende musik og fx i asiatisk musik, bl.a. på den japanske langfløjte shakuhachi. De såkaldte spaltefløjter har ikke de samme muligheder, da kanten anblæses indirekte ved hjælp af en kanal som på blokfløjter og i orgelets piber. Til gengæld sikres en ensartet klang på spaltefløjterne, og tonedannelsen bliver nemmere, eftersom luftstrømmen altid rammer kanten på samme måde.

Fløjter anblæses ikke kun med munden; i mange kulturer findes næsefløjter, og orgelets piber anblæses mekanisk. I europæisk kunstmusik henviste ordet fløjte før slutningen af 1700-tallet først og fremmest til blokfløjten, navnlig altblokfløjten; senere blev ordet ensbetydende med tværfløjten.

Fløjtetoner kan også frembringes direkte med munden, evt. ved brug af fingrene (pift); her fungerer mund og mundhule som en slags hulrumsfløjte.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig