Vintersår hos en regnbueørred (Oncorhynchus mykiss).

.

Fiskesygdomme er en betegnelse for ernærings- og miljøbetingede sygdomme samt infektionssygdomme hos fisk. Hovedparten af sygdommene angriber både vildfisk, akvariefisk og opdrætsfisk og kan have stor økonomisk betydning. Sygdommene har også stor betydning for dyrevelfærden hos fiskene og for miljøet.

Ernæringsbetingede sygdomme

Ernæringsbetingede sygdomme kan skyldes mangel på nødvendige næringsstoffer i foderet. B1-vitamin-mangel viser sig ved bevægelsesforstyrrelser, og mangel på C-vitamin giver skeletmisdannelser og dårlig sårheling. Hos regnbueørreder i opdræt kan forekomme svulstagtige forandringer i leveren, hepatoma, som skyldes aflatoksin produceret af skimmelsvampe i foderet.

Miljøbetingede sygdomme

Miljøbetingede sygdomme optræder, når der sker ændringer i miljøet. Faktorer som pH (surhedsgrad), salt, ilt, kuldioxid, organisk stof, partikulært stof og temperatur influerer på fiskens sundhed. Gælleforandringer forekommer ved opslæmning af partikulære elementer i vandet, ved dannelse af okker og ved høj ammoniakkoncentration. Forgiftninger forårsaget af kraftig algevækst kan være et problem i havbrug. Ved forureningsmonitering kan anvendes forskellige sygdomme som indikator for forureningen, fx skeletdeformiteter, tumorlignende forandringer som lymfocystis og papillomatose (blomkålssyge), ulcus-syndrom hos torsk og forårssårsygdom hos ål.

Infektionssygdomme

Infektionssygdomme forårsages af bakterier, svampe, virus og parasitter.

Bakteriesygdomme

Bakterielle infektioner kan vise sig som blødninger i forskellige organer samt som sårdannelser i huden. Klassisk Furunkulose forårsages af bakterien Aeromonas salmonicida ssp. salmonicida (Asss) og medfører bylder (furunkler). Den giver store problemer ved opdræt af blandt andet regnbueørreder i havbrug. Rødmundsyge forårsages af Yersinia ruckeri (yersiniose). Angreb ses i dambrug og viser sig ved punktformige blødninger i de indre organer og blødninger/skader ved snudepartiet. Vibriose forårsages af Vibrio (Listonella) anguillarum, som er udbredt i saltvand; sygdommen optræder i havbrug. Infektioner med V. anguillarum forekommer endvidere hos vildtlevende fisk, hos ål kaldes tilstanden rødsyge. Yngeldødelighedssyndrom eller vintersår forårsages af Flavobacterium psychrophilum og giver høj dødelighed hos ørredyngel i ferskvandsdambrug. Botulisme (fallitsyge) har som årsag type E-toksin fra Clostridium botulinum. Bakterien kan vokse i råddent materiale (fisk) på bunden af jorddamme og kan forgifte fiskene. Mykobakterier ses bl.a. hos akvariefisk, ofte kaldes sygdommen fisketuberkulose, og den er også påvist hos havfisk, både vildtlevende og i opdræt.

Svampeinfektioner

Svampeinfektioner forekommer meget almindeligt i dambrug og akvarier, hvor svækkede fisk let angribes. Det er som regel svampe af gruppen Saprolegnia spp. Infektion med svampen Ichthyophonus spp. ses både hos ferskvands- og saltvandsfisk og er udbredt hos akvariefisk.

Virussygdomme

Virussygdomme har stor betydning ved produktion af fisk. Infektiøs pankreasnekrose (IPN) er overvejende en yngelsygdom i dambrug. Sygdommen forårsager øget dødelighed, ligevægtsproblemer, blødninger og kugleformet opsvulmet bug. Egtvedsyge (Viral Hæmorragisk Septikæmi, VHS) forekommer hos regnbueørred i dambrug og havbrug, hvor sygdommen tidligere har givet store problemer. I Danmark er sygdommen udryddet via bekæmpelsesprogrammer. Sygdommen Infektiøs hæmatopoietisk nekrose (IHN) er for første gang påvist i Danmark i 2021. Sygdommen rammer hovedsaglig yngel og ungfisk af laksefisk (atlantisk laks, stillehavslaks, regnbueørred m. fl.). Nogen arter kan være bærere (vektorart) af sygdommen, heriblandt torsk. Sygdommen er udbredt i Nordamerika, Asien og Europa.

Parasitære sygdomme

Parasitære sygdomme forårsages af såvel encellede (protozoer) som flercellede organismer. Flagellaten Oodinium er udbredt hos akvariefisk og giver forkølelsespletter. Almindeligt forekommende i dambrug og akvarier er ciliaterne Trichodina og Ichthyophthirius multifiliis, også kaldet fiskedræber. Drejesyge, som forårsages af Myxosoma cerebralis, ses af og til i dambrug. Protozoen Pleistophora er årsag til neonsyge hos akvariefisk.

Blandt flercellede organismer findes en række snyltere, som fiskene er mellemværter for. Gælleikten (slægten Pseudodactylogyrus) har givet store problemer i åleopdræt. En anden ikte, Gyrodactylus salaris, anses for at være den primære årsag til høj dødelighed blandt lakseyngel i norske elve. Ikten Cryptocotyle lingua medfører sort pletsyge hos havfisk. I åleopdræt kan svømmeblæreorm (slægten Anguillicola) forekomme. En rød rundorm (slægten Camallanus), er en ret almindelig snylter i tarmen hos akvariefisk. Hos vildfisk, især torsk og fladfisk, findes fiskelus, som snylter på hud og gæller. De store problemer med lakselus (Lepeophtheirus salmonis), som bl.a. forekommer i Norge, Skotland og på Færøerne, ses ikke i Danmark.

Behandling

Behandling af fiskesygdomme sker enten ved at blande lægemidler i foderet, fx ved bakterielle infektioner, eller direkte i vandet, fx ved svampe- og ektoparasitære infektioner. Til bekæmpelse af virus har man endnu ingen effektiv behandling. Vaccination mod både bakteriel- og virus infektion anvendes i stigende omfang bl.a. i havbrug.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig