fiskerringen

Med tiden fik den biskoppelige ring to funktioner: En liturgisk funktion og en sigillografisk funktion.

• I den liturgiske funktion understregede ringen bærerens biskoppelige værdighed. I denne forbindelse udvikledes skikken med, at de troende ved visse lejligheder kyssede den biskoppelige ring med henblik på at vise ydmyghed. Frem til pave Paul VI's apostoliske konstitution Indulgentiarum doctrina fra 1967 var det en udbredt forestilling blandt katolske kristne, at det at vise ydmyghed ved at kysse en biskoppelig ring gav aflad.
• I den sigillografiske funktion tjente den biskoppelige ring som signet. Dette var også tilfældet med den pavelige fiskerring frem til 1842, hvorefter skiftende paver attesterede dokumenter på anden vis.

Med valg til den romerske bispestol antog paverne en ny bispering. Fra 1265 kender man den tidligste omtale af fiskeringen som begreb i et brev fra pave Clemens 4. Fra 1500-tallet skelner man i den pavelige administration mellem buller og dekretaler. Førstnævnte blev beseglet med den pavelige seglstampe. Sidstnævnte blev beseglet med fiskeringen.

På grund af fiskerringens funktion som signet blev der udviklet en procedure for, hvad der skulle ske med fiskerringen, når en pave døde (eller fratrådte embedet). I tilfælde af sede vacante (dvs. når den romerske bispestol er ubesat) skulle fiskeringen ødelægges, for at ingen skulle kunne besegle aktstykker i den tidligere paves navn.

Siden 1200-tallet har en kardinal med det særlige embede camerlengo haft ansvaret for visse funktioner i den katolske kirke ved sede vacante, herunder ødelæggelsen af den afdøde (eller fratrådte) paves fiskerring. Der er til stadighed udpeget en camerlengo blandt kardinalerne.

En særlig situation opstod da pave Benedikt 16. i 2013 valgte at fratræde paveembedet. Ifølge traditionen skulle camerlengoen have påset, at pave Benedikt 16.'s fiskerring blev destrueret. Men da fiskerringen ikke længere har funktion som signet, valgte camerlengoen blot at lade fiskerringen annullere med et indstemplet kors. Denne fiskerring er nu udstillet på Vatikanmuseet.

Pave Frans ses ofte fotograferet med sin bispering fra tiden som ærkebiskop af Buenos Aires. Ved sin indsættelse som pave valgte Frans en fiskerring i et design, som oprindeligt var skabt til pave Paul 6. af den italienske kunstner Enrico Manfrini. Pave Paul 6. valgte dog ikke at lade Manfrinis design blive sin fiskerring.

Pave Frans' valg af et genbrugsdesign støbt i forgyldt sølv til sin fiskerring kombineret med, at han oftest kun bærer sin gamle bispering er blevet tolket som et bevidst signal om enkelhed og modernisering af paveembedet i hans pontifikat. Pave Frans' fiskerring har ikke Peters fiskefangst (Luk. 5, 1-11) som motiv. Ringens motiv er derimod hentet fra Peters bekendelse (Matt. 16, 13-20) og viser Sankt Peter med nøglerne.

• Peter – i Det Nye Testamente