fiskekrog

Man kender til forskellige tidlige fiskekroge, som dateres helt tilbage til yngre palæolitisk tid. De ældste fiskekroge rækker så langt tilbage som 23.000 f.v.t. og kommer fra Sakitari-hulen i Japan, og de er fremstillet af muslingeskal. I Europa har man bl.a. fundet en fiskekrog lavet af mammut-elfenben på den tyske lokalitet Wustermark 22, dateret til 12.300 f.v.t, og en fiskekrog af kronhjortetak fra den franske hule Bois Ragot, dateret til azilien-kulturen ca. 10.000 f.v.t.

De fleste forhistoriske kroges form minder om dem, der i dag bruges i moderne lystfiskeri. De har et skaft, en bøjning og en spids. For at binde linen fast findes der ofte på toppen af skaftet et øje, en knop eller nogle hak. De fleste kroge i Europa har et lige skaft, men de kan også være rundere, såsom krogene af muslingeskal fra Japan, Indonesien, eller Californien. Størrelsen på de forhistoriske kroge varierer som regel mellem 1 og 12 cm. Råmaterialet er oftest ben, hjortetak eller muslingeskal. Træ har sandsynligvis også været anvendt, men er i de fleste tilfælde ikke bevaret.

I Europa opstår modhagen som innovation først i yngre stenalder, og den ser man for eksempel på fiskekroge fra grubekeramisk kultur.

Andre typer fiskekroge bliver også brugt, de såkaldte sammensatte kroge. De er lavet af minimum to dele, et skaft og en bøjning med spidsen, som er bundet sammen med en snor. Grunden til, at de blev fremstillet i to dele, er, at spidsen så kan skiftes ud, hvis den knækker under brug, uden at man behøver fremstille hele genstanden på ny. Sådanne sammensatte kroge kendes især fra yngre stenalder, fx fra bopladsen Riņņukalns i Letland og lokaliteten Vinča-Belo Brdo i Serbien.

Dobbeltspidsede pinde af ben eller hjortetak kan også have tjent som fiskekroge, som bliver slugt af den fisk, der bider på. De kan i nogle tilfælde have en lille depression i deres midte, så linen nemmere kan fastgøres. Sådanne kroge kender man fra Nordspanien fra slutningen af kobberalderen, hvor de er fundet i hulen El Portalón de Cueva Mayor og i schweiziske pælebygninger.

Fiskelinen er i sjældne tilfælde bevaret. Fra Danmark kender man et lille stykke af en knude, der stadig er bundet fast på en fiskekrog, fra Ertebøllekulturens boplads Tybrind Vig på Fyn. Et langt stykke line er også bevaret sammen med en fiskekrog af vildsvinestødtand fra den schweiziske pælebygning Arbon Bleiche 3, dateret til yngre stenalder. Råmaterialet for disse to liner er sandsynligvis plantefibre. Etnografiske eksempler fra den amerikanske nordvestkyst viser, at planter er det mest anvendte råmateriale til fiskeliner, men undertiden bruger man i stedet menneskehår.

Blink fremstillet af ben har været anvendt i nogle tilfælde, såsom i de mesolitiske huler Viste og Sævarhelleren på den norske vestkyst. På samme lokaliteter finder man adskillige små og ofte pyntede fiskelod lavet af fedtsten.

Endelig har man observeret anvendelsen af pigmenter (rød okker) og muligvis fjer på flere fiskekroge fra Vinča-Belo Brdo i Serbien. Disse elementer typer på, at man har pyntet krogene for at tiltrække fisk.

Maddingen er ikke bevaret, men man kan forestille sig, at fiskestykker, orme eller muslinger har været brugt. Det er endda blevet foreslået, at de danske køkkenmøddingers størrelse skyldes, at muslingerne ikke kun afspejler menneskenes eget forbrug, men også, at muslinger har været brugt som madding til fiskeri.

De fleste forhistoriske fiskekroge er fundet på kystnære lokaliteter, og de må således være blevet brugt til at fange saltvandsfisk med. På den kystnære Ertebøllekulturs (ca. 5400-3950 f.v.t.) boplads Asnæs Havnemark på Vestsjælland er 43 fiskekroge og præformer til disse blevet fundet. Dette store antal fiskekroge tyder på, at de er blevet brugt til at fange torskefisk med, som er talrige ved bopladsen.

Fiskekroge er også blevet brugt til fangst af ferskvandsfisk, som det kendes fra den danske Maglemosekultur (ca. 9600-6700 f.v.t.). De mindre kroge kan have været beregnet til fisk som suder og aborre, mens de større kroge kan have været til fangst af malle og gedde.

Krogene blev sandsynligvis anvendt i aktivt fiskeri fra både, men også passivt fiskeri, hvor der anvendes en langline. Ved aktivt fiskeri står fiskeren og holder aktivt øje med linen, mens man i passivt fiskeri kan efterlade strukturen alene og blot inspicere den en gang imellem. Afhængigt af metoden bliver krogen enten slugt af fisken eller ender i fiskens mund. Adskillige etnografiske eksempler viser den brede vifte af metoder til anvendelse af fiskekroge.

Gennem forhistorien findes der nogle få tilfælde, hvor fiskekroge er blevet lagt i grave som gravgods. Fiskekroge fremstillet af muslinger er fx blevet fundet i en grav, formentlig af en kvinde, på øen Alor i Indonesien, der dateres til palæolitikum. Fra den grubekeramiske kultur på Gotland er der blevet fundet en gravplads, Ajvide, hvor fiskekroge er blevet lagt i voksne- og børnegrave. Denne type gravgods vidner om, hvor vigtigt fiskeri har været, ikke kun i en økonomisk kontekst. De må også have spillet en betydelig rolle i disse samfunds kosmologi og trosverden.

• Ertebølle-kulturen
• stenalder