Alor, Pulau Alor, vulkansk ø i østlige Indonesien med høje bjerge (1765 m) og en smal kystslette; 2345 km2, 145.300 indb. (2010). Befolkningen udgøres af melaniesere i indlandet samt muslimske og kristne indvandrere ved kysten. Øen er kendt for sine rigt udsmykkede bronzetrommer og mange lokale sprog.