fareforøgelse

Fareforøgelse er, at forsikringens vilkår og præmie er bestemt ud fra de risikooplysninger, der er givet ved forsikringens tegning. Hvis risikoforholdene ændrer sig i forsikringens løbetid, ændres forudsætningerne for forsikringen også.

Det vil derfor i forsikringsaftalen i mellem forsikringsselskabet og forsikringstageren være anført, at den forsikrede skal anmelde ændringer om nærmere bestemte forhold. Det kan fx være ændring af tagbeklædning for et forsikret hus, flytning til et dyrere risikoområde vedrørende bilforsikring eller ændring af erhvervsmæssig beskæftigelse på en ulykkesforsikring. Fareomstændigheden skal være tydeligt angivet i policen.

Det kan derfor anbefales at se i policen under "fareforøgelse" eller "risikoændring" for at sætte sig grundigt ind i, hvilke ændringer forsikringsselskabet skal orienteres om.

Ligesom ved risikooplysninger ved tegningen er der i Forsikringsaftaleloven fastsat regler for, hvordan erstatningen skal gøres op, i tilfælde af at der er sket fareforøgelse. Reglerne svarer til dem, der gælder ved forsikringens tegning. Dvs. hvis forsikringsselskabet trods ændringen ville have beholdt forsikringen– men til en højere præmie – beregnes erstatningen ud fra forholdet mellem den præmie, forsikringsselskabet har fået, og den præmie, der skulle have været betalt.

Hvis forsikringsselskabet ikke ville have fortsat forsikringen, hvis det havde kendt til risikoændringen (fareforøgelsen), skal forsikringsselskabet ikke betale erstatning. (Reglerne findes i Forsikringsaftalelovens § 45 (skadesforsikring) og Forsikringsaftalelovens § 121 (ulykkesforsikring)).