erstatning

Erstatning er en økonomisk kompensation til en skadelidt. En part, der ikke lever op til sine forpligtelser i henhold til en aftale, kan blive erstatningsansvarlig for det tab, som den anden part lider, ved at kontrakten ikke opfyldes, såkaldt erstatningsansvar i kontraktforhold (culpa in contrahendo). I alle andre tilfælde, som ikke udspringer af en indgået kontrakt, kan der blive tale om erstatning for skadevoldende handlinger, såkaldt erstatningsansvar uden for kontraktforhold. Erstatning i kontrakt reguleres af flere lovbestemmelser, fx i Købeloven, mens erstatning uden for i vid udstrækning er ulovreguleret. For at der kan opnås erstatning, skal der være lidt et økonomisk tab, og som udgangspunkt skal der foreligge et ansvarsgrundlag, ofte betegnet culpa, samt årsagssammenhæng (kausalitet) og påregnelighed (adækvans).

En ansvarsfraskrivelse i en kontrakt er et vilkår om, at ellers gældende regler om ansvar begrænses eller ophæves. Ansvarsfraskrivelse forekommer især i standardkontrakter, dvs. et spørgsmål om ansvarsfraskrivelse i erstatning i kontrakt. Visse aftaleparter, fx forbrugere, kan have vanskeligt ved at beskytte sig imod urimelig ansvarsfraskrivelse som fx vilkår i en aftale med et busselskab, ifølge hvilket busselskabet fraskriver sig ansvaret for enhver beskadigelse af forbrugernes bagage. Urimelige vilkår kan efter omstændighederne tilsidesættes af Forbrugerklagenævnet eller domstolene efter generalklausulen i Aftalelovens §§ 38 c, jf. 36. En ansvarsfraskrivelse er altid ugyldig, og kan tilsidesættes, hvis den strider imod forbrugerpræceptive (ufravigelige) lovregler.

For at der kan opnås erstatning, skal der være lidt et økonomisk tab, og som udgangspunkt skal der foreligge et ansvarsgrundlag (uagtsomhed/”culpa”, som betyder skyld på latin). Der skal således være handlet culpøst. Der skal være sket en skade, tabet skal være økonomisk målbart, skaden skal have ramt en såkaldt “værnet interesse” (retsbeskyttet legeme eller gode), der skal foreligge kausalitet (årsagssammenhæng mellem skaden og skadevolders handling eller undladelse af handling), og skaden skal være adækvat (påregnelig i skadesøjeblikket). Det er som udgangspunkt de samme erstatningsansvarsbetingelser, som gælder i kontrakt, som også gælder uden for kontrakt. Det er som udgangspunkt den skadelidte, som har bevisbyrden for, at erstatningsbetingelserne for skadevolders erstatningsansvar er tilstede.