Elektronrør, radiorør, elektronisk komponent, som benyttes i bl.a. forstærkerkredsløb. Det består af en lufttom glasbeholder, hvori der er indsat metalelektroder.
Den simpleste udgave er dioden, som indeholder to elektroder: anoden og katoden. Katoden opvarmes til glødning med en elektrisk strøm, hvorved der frigøres elektroner. Hvis anoden tilføres en højere elektrisk spænding end katoden, bevæger elektronerne sig til anoden således, at der går en elektrisk strøm gennem røret. Hvis anoden derimod har en lavere spænding end katoden, frastødes elektronerne, og der går ingen strøm.
Trioden er et elektronrør med en tredje elektrode (et gitter) indsat mellem anoden og katoden. Ved at variere gitterspændingen, når elektronrøret er strømførende, kan størrelsen af strømmen gennem trioden ændres; det udnyttes i forstærkerkredsløb. Triodens egenskaber kan forbedres ved at indsætte flere gitre; elektronrør med to gitre betegnes tetroder, med tre gitre pentoder osv.
Til specielle anvendelser fremstilles særlige typer elektronrør: katodestrålerør, fx billedrør til tv-apparater, røntgenrør, som udsender røntgenstråling og anvendes i røntgenudstyr, samt vandrebølgerør, klystroner og magnetroner til mikrobølgeanvendelser.
Elektronrøret blev opfundet i begyndelsen af 1900-t. og havde stor betydning for elektronikkens udvikling. Det er nu afløst af transistoren til langt de fleste almindelige anvendelser.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.