Diode, elektronisk komponent med to tilledninger, der benævnes anode og katode. Dioden tillader strøm at løbe fra anoden til katoden (gennemgangsretning), men næsten ikke i modsat retning (spærreretning). Den benyttes i ensretter- og detektorkredsløb, til overspændingsbeskyttelse samt i digitale regnekredsløb.

Faktaboks

Etymologi
Ordet diode kommer af di- og græsk (h)odos 'vej'.

En almindelig diode fremstilles af halvledende silicium som en simpel pn-overgang. Den leder i gennemgangsretningen, når spændingen overstiger en tærskel på ca. 0,7 V. For en typisk diode til lavspændingskredsløb er strømmen i spærreretningen nogle få μA, og den kan tåle 100-200 V i spærreretningen, før den ødelægges (gennembrud). Dioder kan fremstilles af andre materialer, fx germanium, eller som en metal-halvlederovergang (se Schottky-effekt). Dioder benyttes både som enkeltkomponenter og i integrerede halvlederkredsløb.

Eksempler på specielle dioder er zenerdioden, som benyttes til spændingsregulering, og varaktordioden, der benyttes som variabel kondensator. I fotodioden udnyttes pn-overgangens lysfølsomhed til at omsætte lys til strøm. Dioder fremstillet af galliumarsenid kan udsende lys, når de leder. Dette udnyttes i lysdioder og halvlederlasere.

Før udviklingen af halvlederteknologien benyttedes elektronrør som dioder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig