I Nordeuropa og dermed i Danmark findes to vildtvoksende arter, der ligner hinanden meget.
Den almindeligste er stilkeg, også kaldet almindelig eg (Quercus robur), som findes vidt udbredt i hele Europa med nordgrænse i Skandinavien lidt nord for Stockholm. I Danmark er arten almindelig i skovbryn og krat og som enlige, gamle træer, der har fået lov at blive stående af æstetiske grunde; de fleste større danske bevoksninger af stilkeg er plantede.
Den anden art, vintereg (Q. petraea), har omtrent samme vestlige udbredelse i Europa som almindelig bøg, men forekommer hyppigere på De Britiske Øer. I Danmark er vintereg mest almindelig i de jyske egekrat, som er den eneste form for naturskov vest for israndslinjen, hvor stilk- og vintereg forekommer sammen. I øvrigt forekommer vintereg ret almindeligt i det midtjyske højland, på Djursland og Bornholm samt lokalt på Glænø og Ulvshale.
De to arter kan kendes på frugtstandene og med mindre sikkerhed på bladene. Hos stilkeg sidder frugterne enkeltvis eller få sammen på en lang stilk, mens bladene er fålappede og meget kortstilkede. Hos vintereg sidder frugterne flere sammen på en kort stilk eller ustilkede, og bladene har 5-9 lapper samt en mere end 1 cm lang bladstilk.
Det er endnu vanskeligere at skelne sikkert mellem de to danske egearters pollen. De to arters indvandringshistorie er derfor ikke klart belyst, men man antager, at de ældste forekomster af vintereg stammer fra Atlantisk tid (ca. 7000-3900 f.Kr.), mens stilkeg ses fra Borealtid (ca. 7900-7000 f.Kr.). I danske naturskove har egen været meget almindelig, men siden bøgens indvandring i jernalderen er den blevet kraftigt trængt, også pga. menneskets indvirkning.
I Danmark træffer man hyppigt et par indførte arter: Rødeg (Q. rubra) fra det østlige Nordamerika plantes ofte i skove og parker, og tyrkisk eg (frynseeg) (Q. cerris), som oprindelig er hjemmehørende i Sydeuropa og Vestasien, plantes undertiden i parker, hvor man kan finde yderligere 10-20 arter af eg. Eg er endvidere velegnet til læplantning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.