Tørstetræ.
Tørst (Frangula alnus) med frugter.
Tørstetræ.
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Tørst er et lille skovtræ eller stor busk i vrietornfamilien. Det tilhører slægten Frangula, som omfatter ca. 56 arter af buske og små træer fra Amerika, Nordvestafrika og de tempererede dele af Eurasien.

Faktaboks

Etymologi
Ordet tørst kommer af ældre dansk thyste thre, trøsste, folkeetymologisk omdannelse af trøske 'frønnet træ', sigtende til træets mugne lugt.
Også kendt som

Frangula alnus, almindelig tørst

Barken er mørkebrun, men spættet af lyse korkporer. Bladknopperne er usædvanlige for danske skovtræer ved at mangle knopskæl. Bladene er elliptiske og buenervede. Blomsterne er små med hvide kronblade. Frugten er en purpursort stenfrugt.

Tørst vokser på morbund i skove og moser. Barken blev tidligere anvendt til fremstilling af afføringsmidler, der måtte lagres eller ophedes, da den friske bark fremkalder opkastninger. Tidligere udvandt man tillige et gult farvestof af barken og især bærrene, se også gulbær. Veddet blev anvendt til fremstilling af trækul, der indgik i produktionen af sortkrudt.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig