bævreasp

Bævreasp er et mellemstort, hurtigtvoksende træ i poppelslægten. Det kan blive op til 27 m højt, men er normalt betydeligt lavere. Barken er glat og gulbrun, men bliver mere grålig og skorpet med alderen. Bladene er næsten runde med lange stilke og sammentrykte bladstilke, der bevirker, at bladene "ryster" eller "bævrer" ved den mindste vind.

Det er et typisk pionertræ, der hurtigt indvandrer, når våde, sure og magre jorder blotlægges. Da det villigt danner rodskud, opstår der hurtigt små krat. Tilbøjeligheden til at danne rodskud betyder også, at træet skyder igen efter fx brand, nedgræsning eller rydning. Til gengæld forsvinder det, efterhånden som et område gror til i skov.

Bævreasp blomstrer i marts-april, kort før den sætter blade. Den er tvebo, og han- og hunrakler ligner i store træk hinanden.

Træet er naturligt hjemmehørende i Danmark. Det vokser bl.a. på heder og overdrev samt i skovbryn og skovlysninger. I åbne naturtyper må det mange steder holdes nede med jævnlig rydning og græsning.