Dunalge
Herbarieark med en dunalge (Pylaiella littoralis), der blev indsamlet ved Hirsholmene i juli 1964.
Dunalge
Dunalge
Et mikroskopbillede af dunalge (Pylaiella littoralis), som både viser, at grenene (trådene) består af en enkelt cellerække, og at de bliver smalle mod skudspidserne. De mørke, fortykkede områder i grenene skyldes flerrummede sporangier.
Af /iNaturalist.org.
Licens: CC BY NC 4.0

Dunalge er en trådformet, fint grenet brunalge, som er almindelig i danske farvande. Den vokser på sten og andre alger på lavt vand langs kysten.

Faktaboks

Etymologi

Arten har sit videnskabelige slægtsnavn Pylaiella fra den franske botaniker A.J.M. Bachelot de la Pylaie (1786-1856), mens artsnavnet littoralis er et latinsk bindeord litoralis 'hører til ved kysten'.

Også kendt som

Pylaiella littoralis

Trådene består af en enkelt cellerække. De har grene, som udgår enkeltvis (en ad gangen) eller to grene fra samme sted (modsatte grene). Cellerne bliver smalle og relativt lange ud mod skudspidsen (falske hår).

Væksten sker især om foråret, både hos fastsiddende alger og løsrevne alger og fragmenter. Trådene vokser ved, at hver enkelt celle kan dele sig. De løstvoksende alger kan blive meget store, og sammen med en anden brunalge, almindelig vatalge (Ectocarpus penicillatus), kan de danne det såkaldte fedtmøg.

Formeringen kan være ukønnet eller kønnet. I begge tilfælde omdannes almindelige celler til sporangier. De forekommer i grenene, som er lidt tykkere, hvor der er sporangier, end der, hvor grenene kun er vegetative. Sporangierne producerer sværmere med svingtråde. De vegetative sværmere kaldes zoosporer, mens de kønnede sværmere kaldes gameter. Zoosporerne sætter sig fast og spirer direkte til nye alger. Gameterne er derimod enten hanlige eller hunlige og fusionerer, før de spirer til alger med dobbelt kromosomsæt (diploide, ofte forkortet til 2n). De hanlige og hunlige gameter er ens hos dunalge.

Hos brunalger generelt sker der en reduktionsdeling (halvering af kromosomtallet til n) i enrummede sporangier mens der sker en mitotisk deling (kromosomtallet ændres ikke) i flerrummede sporangier.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig