Dunalge er en trådformet, fint grenet brunalge, som er almindelig i danske farvande. Den vokser på sten og andre alger på lavt vand langs kysten.
Faktaboks
- Etymologi
-
Arten har sit videnskabelige slægtsnavn Pylaiella fra den franske botaniker A.J.M. Bachelot de la Pylaie (1786-1856), mens artsnavnet littoralis er et latinsk bindeord litoralis 'hører til ved kysten'.
- Også kendt som
-
Pylaiella littoralis
Trådene består af en enkelt cellerække. De har grene, som udgår enkeltvis (en ad gangen) eller to grene fra samme sted (modsatte grene). Cellerne bliver smalle og relativt lange ud mod skudspidsen (falske hår).
Væksten sker især om foråret, både hos fastsiddende alger og løsrevne alger og fragmenter. Trådene vokser ved, at hver enkelt celle kan dele sig. De løstvoksende alger kan blive meget store, og sammen med en anden brunalge, almindelig vatalge (Ectocarpus penicillatus), kan de danne det såkaldte fedtmøg.
Formeringen kan være ukønnet eller kønnet. I begge tilfælde omdannes almindelige celler til sporangier. De forekommer i grenene, som er lidt tykkere, hvor der er sporangier, end der, hvor grenene kun er vegetative. Sporangierne producerer sværmere med svingtråde. De vegetative sværmere kaldes zoosporer, mens de kønnede sværmere kaldes gameter. Zoosporerne sætter sig fast og spirer direkte til nye alger. Gameterne er derimod enten hanlige eller hunlige og fusionerer, før de spirer til alger med dobbelt kromosomsæt (diploide, ofte forkortet til 2n). De hanlige og hunlige gameter er ens hos dunalge.
Hos brunalger generelt sker der en reduktionsdeling (halvering af kromosomtallet til n) i enrummede sporangier mens der sker en mitotisk deling (kromosomtallet ændres ikke) i flerrummede sporangier.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.