Drejl, (af nty. drelle, af drilich 'tredobbelt'), oprindelig en trebindig vævning. Drejl benyttes stadig som betegnelse for et kraftigt kipervævet stof, der benyttes til arbejdstøj. Fra 1500-t. fik drejlsvævning i linned til dækketøj et vist slægtskab med damask, hvori mønsteret dannes ved skiftende kæde- og skudvirkning. Bondevæverne i 1800-t. formåede at udføre populære forenklede bindinger med de samme mønstre som i ægte drejlsvævning. Se vævning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.