Kiper, (af ty. Kōper, nederl. keper, af usikker opr.), binding i vævede stoffer, der danner et diagonalt mønster, oftest fra nederste venstre til øverste højre hjørne på retsiden. Jo flere kædetråde i forhold til skudtråde, jo stejlere bliver kiperen; gabardine er fx en stejlkiper. Af kipervævede stoffer kan nævnes fx denim, serge, whipcord og rideelastik. Se binding.