digitale sexkrænkelser

I de senere år har der været en række af sådanne sager om blufærdighedskrænkelse og krænkelse af privatlivets fred, efter omstændighederne også om deling af børnepornografi. Sådanne tilfælde kan betegnes som digitale sexkrænkelser, men dette begreb er ikke nærmere defineret i lovgivning eller retspraksis.

Betegnelsen hævnporno forekommer også, typisk om tilfælde hvor en tidligere partner udbreder krænkende materiale som hævn for, at den afbildede eller filmede person har afsluttet forholdet. Digitale sexkrænkelser kan også have mange andre slags bevæggrunde, f.eks. profit, magt, chikane, seksuel tilfredsstillelse, demonstration af teknologisk kunnen, ungdomskulturel gruppesamhørighed mv.

Fotografier eller videoer, som indgår i sager om digitale sexkrænkelser, kan være optaget af den pågældende selv eller med dennes samtykke, men uden vedkommendes samtykke til videregivelse.

Det kan også dreje sig om materiale optaget helt uden samtykke eller i hemmelighed. Yderligere kan der være tale om materiale, der er billedmanipuleret, så det nu fremtræder pornografisk.

Videregivelse af nøgenbilleder, herunder billeder eller videoer med et seksuelt/pornografisk indhold af identificerbare personer over 18 år, uden samtykke udgør i almindelighed en blufærdighedskrænkelse omfattet af straffeloven § 232 i forhold til den afbildede, eventuelt også i forhold til modtageren. Der vil efter omstændighederne også være tale om en krænkelse af privatlivets fred omfattet af straffeloven § 264 d. Videregivelse af pornografisk materiale med personer under 18 år, herunder fiktive pornografiske afbildninger, kan straffes efter straffeloven § 235, stk. 1, om forbud mod udbredelse af børnepornografi.

• blufærdighedskrænkelse
• privatlivets fred
• straffeloven