Deuterokanoniske skrifter er den romerskkatolske kirkes navn for de gammeltestamentlige apokryfer. Disse skrifter fandtes i den tidlige kirkes græske Gamle Testamente (Septuaginta) og indgik siden i den latinske oversættelse (Vulgata).

Faktaboks

Etymologi
Betegnelsen kommer af deutero- og afledning af græsk kanon 'rør, rettesnor'.

Den romerskkatolske kirke har fastholdt de deuterokanoniske skrifter som kanoniske, mens Luther gav dem status som et tillæg til Det Gamle Testamente. Ordet "apokryfer" bruges i den romerskkatolske kirke om pseudepigraferne.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig