deskriptionsteori

Artikelstart

Deskriptionsteori, i filosofien en teori om forholdet mellem egennavnes mening og deres reference. Et egennavns mening er ifølge teorien givet ved en såkaldt bestemt beskrivelse, dvs. en beskrivelse af en genstand i dens unikke egenskab, fx "den første mand på Månen" eller "det mindste positive tal".

Faktaboks

Etymologi
Af latin descriptio 'beskrivelse', af de- og scribere 'skrive'.

Gottlob Frege mente således, at givet de egenskaber, vi normalt tillægger Aristoteles, kan "Aristoteles" tænkes at betyde "Platons elev og Alexander den Stores lærer".

Da denne beskrivelse unikt udpeger Aristoteles, kan teorien forklare, hvordan navnet "Aristoteles" kan bruges til at referere til personen Aristoteles.

Efter Frege har Bertrand Russell forsvaret teorien, og den er videreudviklet af Ludwig Wittgenstein, Peter Strawson og John Searle.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig